|
Knud Hansen:
Den signede stund, den midnatstid
Niels Højlund skriver i bogens forord:
Knud Hansen ville minde os om
fællesskabet, om de sider af
tilværelsen, som han syntes den moderne
tid havde glemt: medfølelsens mulighed,
glædens mulighed, tillidens mulighed, de
suveræne livsytringers mulighed.
Han ville - med et gammelt udtryk som
han selv holdt meget af - fortælle os,
at det vigtigste i livet ikke er alt,
hvad vi selv udretter med al vor
rastløse foretagsomhed, men noget som "vederfares"
os, noget der sker med os, indtræffer
for os. Og dette fælles, der vederfares
os, så han allerstærkest eksemplificeret
i "manden fra Nazareth".
 Kr. 128,- inkl. moms
Læs mere
Bestil
bog
Kommentarer til Debat om
den "Den muslimske Jesus" -
Se Her
Omtale og
anmeldelser af "Den muslimske Jesus" af
Tarif Khalidi:
Kristeligt Dagblad
Se Bente Clausens rammende interview af
Tarif Khalidi i Kristeligt Dagblad den
12. december 2008, i anledning af
udgivelsen af Den muslimske Jesus, hvor
Khalidi bl. a. siger:
”De fleste islaminteresserede ved, at
Jesus i Koranen anses som en af
profeterne før Muhammed. Men det er ikke
den figur, der har Tarif Khalidis
interesse. I Koranen er Jesus næsten
alene beskrevet som en slags
korrekturlæser til den bibelske Jesus.-
bl.a. nægter han i Koranens udgave både
at være Guds søn og han afviser
treenigheden. Det er muslimernes
kærlighed til Jesus i fortællinger og
digte, der har slået mig", siger
Khalidi og han fortsætter:
”I islams begyndelse i 600-tallet var
Jesus især kendt som asket. Han råder
folk til at ende verden ryggen. Senere
bliver han en mere venlig figur. Her
snupper de litterære ham og giver ham en
anden farve: den blide lærer og moralens
vogter. … Så tager sufierne (islams
mystikere) over. De opfatter Jesus som
”hjertets profet” – den, som udstiller
kontrasten mellem ånd og lov. .. I
moderne tid er det især en nærmest
befrielsesteologisk Jesus, der
fremstilles i digtningen."
Og han fortsætter:
”Dialogen har indtil videre været
mest teologisk fokuseret. Om Jesus blev
korsfæstet eller ej. Og det med, at ”vi
går ind for fred, og I går ind for fred
og bla, bla, bla.” Den dialog fører
ingen vegne hen. Men det mener jeg, at
en samling om Jesus-billedet i islamisk
poesi og litteratur gør. Det billede kan
give dialogen en anden dagsorden, måske
af større forståelse. For her er der
mere der forener end splitter, selvom
Jesus som frelser aldrig er noget,
muslimer og kristne bliver enige om.”
Læs hele artiklen i
www.kristeligt-dagblad.dk
Weekendavisen
Læs også Thomas Hoffmanns artikel i
Weekendavisen nr. 52 – 23. december
2008, Ideer side 2:
Et rutinemirakel (om Jesus i koranen og
den islamiske tradition).
Kulturnyt
P2
Kulturnyt 08. december
2008 kl. 15:30 på P2.
Omtale af bogen v. Thomas Hoffmann
”Jesus, muslimer og nøgne kroppe”
Ny bog fortæller om muslimernes Jesus …
Jesus er ikke kun en betydelig person i
Kristendommen. Han spiller også en rolle
i Islam; født af Jomfru Maria som en
tjener og profet for Gud.
”Den muslimske Jesus”
hedder en ny bog af den fremtrædende
forsker Tarif Khalidi, som i overmorgen
udkommer på dansk. Tarif Khalidi er født
i Jerusalem i 1938, han har tidligere
været professor i Cambridge og er nu
professor på Det Amerikanske Universitet
i Beirut. Hans bog om den muslimske
Jesus er allerede oversat til mere end
20 sprog - han har også lige nyoversat
Koranen til engelsk - og i de kommende
dage kan man møde Khalidi ved to
arrangementer på Københavns Universitet.
Gæst i studiet er ph.d. Thomas Hoffmann
fra Center for Europæisk Islamisk
Tænkning ved Københavns Universitet.
Tarif Khalidis bog ”Den muslimske
Jesus” udkommer i overmorgen på
forlaget Mimer. I den anledning afholder
Center for Europæisk Islamisk Tænkning
et seminar, hvor Tarif Khalidi selv
deltager. Dagen efter, altså torsdag, er
der seminar om koranoversættelse med
Tarif Khalidi og vores egen danske,
meget roste, koran-oversætter Ellen
Wulff.
Indlæg på
nettet:
Jeg synes det er en spændende bog med
alle de ordsprog og anekdoter der er
tillagt Jesus.
Normalt hører man om Jesus i Koranen,
men det der åbenbart interesserer
forfatteren til bogen, er de meget mere
frodige og folkelige traditioner om
Jesus inden for islam.
Man finder Jesusord i både skøn-og
visdomslitteratur, i sufi-mystikken,
helgenbiografier og mange andre steder.
Det er muslimers kærlighed til Jesus,
der tydeligvis har tiltrukket Khalidi,
en kærlighed, der har udmøntet sig i et
meget mere varieret og levende billede,
ikke så polemisk og dogmatisk korrekt,
men mere folkeligt, præget af
fortælleglæde, humor og rammende
billeder og pointer.
Bogen kan være en saltvandsindsprøjtning
til en mere spændende og nysgerrig
dialog mellem folk fra den kristne
kultur og folk fra den islamiske uden at
man af den grund behøver skjule
forskellene.
Korte
oplysninger om udvalgte personer omtalt
i bogen
ved Jens Juul Petersen:
Abu Talib al-Makki, Muhammad ibn 'Ali
(død 996):
Jurist og sufi-mystiker fra Bagdad, der
bl.a. fastsatte grundlaget for
sufi-praksis, og havde indflydelse på
al-Ghazalis senere arbejde.
al-Amiri, Abu Alhassan (død 873):
Persisk filosof, som blev født i
Khorasan, og fulgte al-Kindis tradition
inden for islamisk filosofi.
Hanbal, Ahmad ibn (780-855):
Jurist og teolog fra Baghdad med persisk
baggrund, der studerede retsvidenskab,
teologi og traditionsvidenskab. Ibn
Hanbal var ikke tilhænger af ra’i ,
personligt skøn, men støttede sig til
Koranen og profetens sunna. Ibn Hanbal
har givet navn til den hanbalistiske
retsskole, en af de fire sunni-islamiske
retsskoler, der i dag er det juridiske
fundament i bl.a. Saudi Arabien, og hans
politiske synspunkter har inspireret
mange politisk-religiøse bevægelser, som
f.eks. wahhabitter og salafister.
al-Hasan al-Basri (642-728 eller 737):
Teolog, der var født i Medina af
persiske forældre, og repræsentant for
islamisk askese. Al-Basri er populær
blandt sufier for denne askese, selvom
han ikke selv var sufi.
bin Hisham, Abu Muhammad Abd al-Malik
(eller Ibn Hisham) (død 833):
Redigerede Ibn Ishaqs biografi om
Muhammed. Ibn Ishaqs værk er nu gået
tabt, og er kun kendt i Ibn Hishams or
al-Tabaris gengivelser. Ibn Hisham
voksede op i Basra, men flyttede senere
til Ægypten, hvor han studerede sprog og
historie.
Ibn Abd-Allah, Yusuf (eller Ibn
Abd-al-Barr) (978-1071):
Sunnimuslimsk lærd fra Andalusien og
tilhænger af Maliki-retsskolen.
Ibn ’Abd Rabbih, Ahmad ibn Muhammad
(860-940):
Maurisk forfatter og poet, der blev født
i Cordoba i Andalusien, og som
nedstammede fra en befriet slave.
Jahiz, Abu Uthman Amr ibn Bahr al-
(781-868):
Berømt lærd fra Basra, der samlede og
redigerede store værker af klassisk
arabisk og persisk litteratur (adab) for
at skabe en fælles kultur for arabere og
arabisk-talende persere. Anså islam som
værende arving til det bedste fra
verdenscivilisationernes tanker og
bedrifter og mente derfor, at islam er
åben for at søge visdom fra alle
potentielle kilder.
Majlisi, Muhammad Baqir ibn Muhammad
al-Taqi al- (1616-1698):
Shiitisk magtfuld lærd fra den sene
safavide periode. Al-Majlisi blev født i
Isfahan, og var en magtfuld shiitisk
lærd og stor modstander af sufisme.
Mawardi, Abu al-Hasan al- (974-1058):
Jurist, der især arbejdede med at
opstille regler for politisk ledelse af
islamiske samfund. Al-Mawardi blev født
i Basra levede og skrev i en periode med
store politiske ændringer, hvor
sunnitiske seljukker overtog fra
shiitiske buwahider, hvilket havde
indflydelse på hans studier om passende
lederskab for muslimske samfund.
Ibn Saad ibn Mani' al-Baghdadi,
Muhammad (eller Ibn Saad) (784-845):
Lærd fra Basra, der anses som en af de
største autoriteter inden for islamisk
historie og muslimske biografier. Ibn
Saads værker anses som meget troværdige
og præcise, og er derfor blevet anvendt
af senere forfattere.
Tawhidi, Abu Hayyan al- (død cirka
1023): Filosof fra Baghdad,
formentligt med persisk baggrund, der
var inspireret af gnosticisme. Han anså
ikke filosofi, som den eneste vej til
sandheden; åbenbaring og ikke fornuft er
den religiøse tros kilde.
|
