Læseranmeldelser
Perikum kaldes også Skt. Hans-urt eller Johannes-urt, opkaldt efter Johannes Døberen. Læs mere her
Mette Thelle, der er kunsthistoriker og medforfatter til bogen Blomstermaleren J.L. Jensen (Nivaagaards malerisamling 2018), skriver om Den blomstrende Bibel:
"Jeg ledte efter Søren Hermansens anmeldelse i Kristeligt Dagblad, men kunne kun finde kort uddrag. Jeg fandt dog ud af, at han kalder din bog fortryllende. Det er den også for mig. Du fortæller ud fra dit helt eget sted så ligefremt og varmt, og giver megen viden fra dig, uden at overdosere. Alene omslaget! Hvor Eva i al sin kødelighed og skønhed rækker ud med begge arme og tager for sig af retterne. Hesten må også være Rubens. Hans heste deltager altid i de bibelske handlinger, synes jeg.
Jeg går tit på opdagelse i omslaget. Finder planterne, opdager nye dyr og nye detaljer. Og Adam og Eva, gøgeurten, sat ind affotograferet præsenterer os for bogens dobbeltsyn og sammentænkninger af det skabte.
Jeg læste hele bogen med stor glæde straks jeg fik den i hånden. Jeg vidste ikke at Linné stod på bibelsk grund, og jeg altid kun snuset til Løgstrup. Jeg er meget optaget af dine overvejelser om undren og fornuft, men det er jeg ikke klog nok til at sætte på ord. Men jeg kan fortælle, at jeg har aldrig læst så dejligt nøgtern fortalt bibelhistorie som den du skriver. Lige så nøgternt som dine botaniske portrætter. Samme tone.
Det er ikke helt sandt, at jeg har læst hele bogen. Jeg gik ind på "Manna" og læste om de fjorten blomster efter et tiltrækningsprincip. Nænnede ikke, at det skulle blive slut, gemte derfor Kodriveren og den gule Snerre. Tak for en vidunderlig og dybt original bog som kan læses af alle fra 7 år og derudaf."
Læs et kort uddrag fra bogen her
Læs uddrag af anmeldelse i Kristeligt Dagblad her