OM KNUD HANSEN
Knud Hansen er en af vor tids store teologiske tænkere og samfunds-debattører. Han blev født i Etterup på Fyn i 1898 og døde i Askov i 1996. Efter teologisk embedseksamen i 1924 blev han sognepræst, først i Durup-Tøndering, og senere i Assens. Han var lærer på Jelling Seminarium fra 1944-53, hvorefter han blev forstander på Askov Højskole, hvor han var indtil 1968. Under besættelsen var Knud Hansen medlem af Frode Jakobsens modstandsorganisation Ringen. Fra 1964-67 var han formand for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. I 1979 blev han udnævnt til teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet (læs Ole Jensens og Leif Granes votum her).
Knud Hansen har blandt andet skrevet Søren Kierkegaard. Ideens digter (Gyldendal, 1954), Revolutionær samvittighed (1965), Dostojevskij (Gyldendal, 1973), Den kristne tro (Gyldendal, 1979), og Natcafeen. Studier i van Goghs livsanskuelse (Gyldendal, 1985). Derudover skrev han gennem sit lange liv mere end tusind artikler, anmeldelser og debatindlæg om litteratur, kirke og samfund. Se Knud Hansens bibliografi her
Find en (ufuldstændig) liste over artikler om Knud Hansen her